
Klangmassage
Biodynamisk Kranio Sakral Terapi
Velkommen

Velkommen til Nada Brahma
Jeg er Certificeret Nordlys Klangmassør og Klangmassage Praktiker (efter Peter Hess metoden), uddannet og eksamineret hos Nordlys®-Centret. Jeg har ligeledes gennemgået et teoretisk og praktisk træningsforløb i Biodynamisk Kranio Sakral terapi, igennem Niklas Patursson.
Jeg videreuddanner mig løbende indenfor Klangmassage og Biodynamisk Kranio Sakral Terapi, samt De Psykiske Strømme, Polaritet, og elementer fra TCM.
Jeg er medlem af Nordlys Forum, som er en forening for uddannede massageterapeuter, berøringsterapeuter, coaches, klangmassører og andre behandlere, der arbejder under Nordlys®-navnet.
For mig er klangmassage og Biodynamisk Kranio Sakral terapi en fantastisk mulighed til at understøtte kroppens egne selvhelbredende egenskaber, berolige nervesystemet, forløse blokeringer fra ubearbejdede følelser samt behandle fysiske symptomer.
Jeg bor i Birkerød, er gift med Anne og har 2 voksne børn.
De bedste hilsener
Flemming Bagger
Hvad er klangmassage
Begrebet Klangmassage er sammensat af ordene Klang og Massage. Det er altså massage med klang. Den klang, der arbejdes med, er ikke en tilfældig klang, men klangen fra en klangskål. Helt præcist er det klangen fra Peter Hess terapiklangskåle.
Under klangmassagen placeres skålene på kroppen uden på tøjet og bringes blidt i svingninger. En behagelig klang med mange overtoner skaber på den måde en oplevelse af velvære og afspænding. De opståede svingninger forplanter sig i hele kroppen. Vores krop består af ca. 70% væske, og er helt fremragende til at transportere klangen. De fysiske svingninger fra klangskålen overføres blidt til hele kroppen via huden, kropsvæsken, bindevævet, kroppens forskellige hulrum samt organer og knogler.
Klangmassagens grundlæggende virkning opstår når klangen fornemmes og bearbejdes i kroppen. Klangskålenes tone opleves auditivt med øret og svingningerne mærkes som en vibrerende taktil puls.
Hvilke indvirkninger har Klangmassage
Baseret på årelang erfaring kan de vigtigste indvirkninger på kroppen ved en Peter Hess Klangmassage sammenfattes i følgende aspekter:
- Helhedsorienteret metode – påvirker både krop, sjæl og sind
- Giver en dyb afspænding
- Styrker menneskets basale tillid
- Hjælper til at give slip
- Styrker helbredet – vitaliserer, regenerer og skaber harmoni
- Øger og forbedrer kropsbevidstheden
- Giver adgang til ikke realiserede ressourcer
- Styrker selvværdet, kreativiteten, skaberkraften og motivationen
Hvad er Biodynamisk Kranio Sakral Terapi
Biodynamisk Kranio Sakral Terapi (BKST) er baseret på embryologien, og hvor det antages at de embryologiske kræfter som styrer fostrets udvikling er de samme selvhelbredende kræfter som heler vores krop igennem livet. Det er også de kræfter som styrer og regulerer kroppens systemer, herunder nervesystemet, immunforsvaret, organsystemet, muskler, bindevæv og skelettet, homonsystemet, det vaskulære system og lymfesystemet. Der er ingen adskillelse mellem disse umiddelbare forskellige systemer. Det fysiske, følelsesmæssige og psykiske er alle forskellige udtryk for den samme energi, hvor forandring et sted påvirker hele systemet gennem udvekslende sammenhænge.
De selvhelbredende kræfter udtrykker en iboende behandlingsplan, som en selv-organiserende, dynamisk intelligens, der ikke er afhængig af udefrakommende styring og regulering. Kræfterne udtrykker sig gennem specifikke bølger, bevægelser og rytmer i kroppen, og når behandleren lytter med hænderne, og smelter sammen med disse bevægelser, skifter klienten til en tilstand hvor det autonome nervesystem neutraliseres. Klientens krop indfinder sig nu i en kohærent tilstand, hvor de selvhelbredende kræfter naturligt vækkes og opstarter helingen. Ved BKST går man ikke over kroppens grænser, men mærker kroppens nuværende tilstand og støtter den i selv at finde løsningen til ubalancer.
Hvilke indvirkninger har Biodynamisk Kranio Sakral Terapi
Flere og flere mennesker oplever at deres nervesystem er overbelastet. Dette kan skyldes og påvirkes af omstændigheder i arbejdsliv, familieliv, opvækst, personlige tankemønstre samt sygdom, ulykker, operationer, søvn, kostvaner m.v. Når nervesystemet er overbelastet, har kroppen svært ved at regulere de opståede ubalancer.
BKST har mange behandlingsområder såsom:
- Svimmelhed
- Hjernerystelse
- Hovedpine
- Angst
- Kæbespændinger
- Nakkesmerter
- Rygsmerter
- Bækkenproblemer
- Træthed
- Fordøjelsesproblemer
- Vejtrækningsproblemer
- Traumer
- Stress
- Emotionelle ubalancer
Behandling hos mig
Baseret på min egen livserfaring, og hvad jeg finder vigtigt for et godt velbefindende, er mine behandlinger fokuseret på afspænding, forløsning, og vitalisering samt at vedligeholde et sundt energiflow i kroppen. Behandlinger hos mig kunne bl.a. være for dig der:
- Har et krævende job, sportgren, skal performe på en scene, skal til eksamener m.v
- Ønsker at skabe et fundament for forebyggelse af stress og angst
- Ønsker at hjælpe og vedligeholde kroppens selvhelbredende egenskaber
- Har blokeret eller stagneret energi fra ubehagelige følelser og traumer
- Vil arbejde nænsomt med ømhed i f.eks. ryg, nakke, skuldrer, lænd, knæ m.v.
- Vil give dig selv en stund for afspænding og velvære
Forberedelse til din behandling
Inden din Klangmassage, har jeg nogle få praktiske anbefalinger for den bedst mulige oplevelse:
- Undgå at spise eller drikke for meget lige inden behandling, og få gerne tømt blæren
- Mærk efter hvordan du har det fysisk og mentalt, da vi vil berøre dette under forsamtalen
- Sæt mobiltelefonen på lydløs
- Lad evt. øreringe og halskæder blive hjemme
Sådan foregår din behandling
Hvis du ikke har prøvet Klangmassage eller Biodynamisk Kranio Sakral Terapi før, vil jeg her kort beskrive hvordan den første session foregår:
Når du bestiller din behandling, tager vi en kort telefonsamtale (10 min.) hvor vi taler om dit ønske og jeg stiller dig nogle få indledende spørgsmål. Når du møder op til din første session har vi en forsamtale (15 min.) hvor vi vender din overordnede fysiske og mentale tilstand, dine forventninger til behandlingen.
- Ved Klangmassage ligger du på en massagebriks, fuldt påklædt, på maven og hviler hovedet på hovedstøtten. Ved efterfølgende klangmassager, vil du både ligge på maven og på ryggen. Jeg anvender forskellige terapiskåle som blidt sættes på din krop; under fødder, midt på ryg, lænd, korsben, mellem skulderblade, nakke samt skuldrene. Nogle gange inkluderer jeg også stemmegafler og Biodynamisk Kranio Sakral Terapi i sessionerne.
- Ved Biodynamisk Kranio Sakral Terapi ligger du på en massagebriks, fuldt påklædt, på ryggen evt. med en pude under hovedet. Jeg anvender forskellige greb, som typisk er på kraniet, midtlinjen af ryggen, skuldrer, thorax, korsben, arme, hænder og fødder. Nogle gange inkluderer jeg også stemmegafler og klangskåle i sessionerne, hvor det passer ind.
En session varer typisk 90 min. inkl. forsamtale og evaluering.
Når sessionen er slut anbefaler jeg at du ligger 3-5 min inden du rejser dig. Herefter får du et glas vand, og vi laver sammen en kort evaluering af din oplevelse, og aftaler næste session eller forløb.
Jeg taler ikke under behandlingen, men du må gerne sige noget. Jeg ønsker at give dig en rolig oplevelse og en stille stund for din krop og dit sind – så du skal bare ligge afslappet og i være Nuet.
Klient udtalelser
"Jeg har haft en rigtig god oplevelse med Biodynamisk Kranio Sakral Terapi hos Flemming. Jeg har især mærket en forskel i min lænd, nakke og skuldre, men behandlingen har også givet mig mere ro, energi og en bedre søvn. Jeg oplevede også en følelsesmæssig forløsning i forhold til en tidligere relation, som jeg ikke var klar over stadig påvirkede mig. Kombinationen af Biodynamisk Kranio Sakral Terapi og Klangmassage har været virkelig effektiv for mig og giver en dejlig følelse af dyb afslapning og balance. Flemming er rolig, behagelig og meget lyttende. Jeg føler mig tryg hos ham, og kan varmt anbefale hans behandlinger" - Dawn
"Som små bølger, der skaber ro og flow. Klangmassage er først og fremmest utrolig afslappende og behagelig. Klanglydene er som balsam for nervesystemet, mens viberationerne afspænder kroppen og skaber en ekstrem velvære. Nogle steder er det mere tydeligt at mærke viberationerne, og det er det også, når flere skåle er på kroppen igang samtidigt, og øger både intensitet og velbehag. Bagefter er det som om, at de små viberationer arbejder videre i kroppen og hjælper, hvor der er behov for det. Jeg kan bedst beskrive det som små bølger, der får skubbet diverse dårligdomme ud af kroppen. Når der er stille igen, har kroppen en anden ro og et bedre flow, fordi modstand fra smerter og svære ting er væk. Flemming bruger Peter Hess metoden, og han er meget systematisk i både sin vejledning og behandling. Det skaber en tryghed i rummet lige fra start af. Alt virker meget professionelt, og det er tydeligt at mærke, at det er en gennemprøvet praksis, der virker" - Katrine
"Lyde sætter sig spor. De går ind under huden - sætter kroppen i svingninger, så det mærkes. Langt ind. Sådan har klangmassage været for mig. En øm skulder blussede op den ene gang og fik ro den næste. Vibrationerne kunne mærkes forskelligt i kroppen fra gang til gang - og det var så tydeligt, at de arbejder der, hvor behovet er - og ellers flyder og åbner kroppen. Flemming er mild, rolig og opmærksom - så hver eneste session har jeg været tryg og afslappet. Mine varmeste anbefalinger" - Birgitte B.
"Jeg kan varmt anbefale klangmassage hos Flemming. Han er imødekommende, behagelig og kompetent. Jeg oplever klangmassage forløbet som en dybdegående og mild behandling som giver mig en fantastisk ro, helt ned på celleplan. Det har forbedret både min søvn og højnet energi så jeg får mere overskud i hverdagen" - Lisbeth S.
"Jeg har været hos Flemming tre gange til klangmassage. Jeg kendte ikke til det før min første behandling og jeg må sige, at det er en utrolig behagelig form for behandling. Der er ingen tvivl hos mig, om at det virker, at sende lydbølger/vibrationer gennem kroppen for at øge energien og bevægeligheden. Jeg har gennem behandlingerne oplevet, at få mere gennemstrømning i min læg og at smerterne i mit knæ og læn har været minimale siden jeg startede. Det har været en virkelig god oplevelse og overraskende at det på få behandlinger, har haft så positiv virkning" - Jannie
Pris pr. behandling eller forløb
Fra 1. september 2026
Enkelt behandling
90 minutters, inkl. forsamtale og evaluering
800,-
Forløb med 4 behandlinger
90 minutter pr. behandling, inkl. forsamtale og evaluering
Pris pr. session for efterfølgende behandlinger DKK 700,-
2.700,-
NADA og Klangmassage
90 minutters session med en NADA behandling, efterfulgt af en beroligende klangmassage på ryggen. NADA udføres af Anne Bagger
900,-
Tankefeltterapi (TFT) og Traumeterapi
Udføres af Anne Bagger
Praktisk information
Bestil tid
Du kan bestille tid ved at sende mig en email på kontakt@nadabrahma.dk eller kontakte mig på telefon 53 80 57 11. Email besvares typisk indenfor 24 timer.
Når du bestiller din Klangmassage eller Biodynamisk Kranio Sakral Terapi, tager vi en kort telefonsamtale (10-15 min.) hvor vi taler om dit ønske og jeg stiller dig nogle få indledende spørgsmål.
Hvor foregår behandlingen
Behandlingen foregår i mit private hjem i Birkerød tæt på naturen og Furesøen, i et roligt klientrum.
Det er nemt at parkere (gratis), og der er ikke langt hvis du kommer fra Farum, Holte, Hørsholm eller Hillerød motorvejen og Kongevejen.
Bus 500S og 334 holder i 5-8 min. gåafstand.
Betaling og Priser
Alle priser er opgivet i Danske Kroner.
Pakkeforløb og Kombinationspakker udføres typisk i løbet af 1-2 måneder.
Jeg tager imod Mobilepay og Bankoverførsel. Du vil modtage en kvittering på e-mail.
Afbud og udeblivelse
Du kan melde afbud eller flytte din session til et andet tidspunkt op til 24 timer før sessionen. Er du syg skal du naturligvis ikke møde op, men i stedet kontakte mig inden kl. 09.00 samme dag, for at aftale nyt tidspunkt.
Dine personlige oplysninger
Jeg overholder den danske lovgivning ifbm. opbevaring af personlige identificerbare oplysninger samt Nordlys Forum's etiske regler.
Ved den første forsamtale underskriver du en samtykkeerklæring på, at jeg må notere og opbevare relevante informationer for dine behandlinger.
Når du stopper et forløb, vil alle informationer fra samtalerne blive slettet indenfor 3 måneder.




